Julen 2010

Hvordan holder din virksomhed jul?

Når julen står for døren, er der ekstra meget at se til. Kontoret skal pyntes, julefrokosten planlægges, julegaver til medarbejdere og samarbejdspartnere vælges, og julekort skrives. Vi kan hjælpe med at gøre december hyggelig og stressfri, uanset hvordan I fejrer julen i din virksomhed.

Inspiration til julegaver til ansatte og eksterne kontakter

Mangler du idéer til årets julegave til dine medarbejdere eller eksterne kontakter? Vi har masser af idéer i forskellige prisklasser. Vi kan hjælpe med at vælge, om gaverne skal være originale eller traditionelle, kun til sjov eller anvendelige i hverdagen. Og du kan få firmalogo påtrykt, graveret eller broderet smagfuldt på gaven.

Spred julestemning på kontoret og til julefrokosten

Med stemningsfyldte juledekorationer og julepynt spreder julehyggen sig hurtigt på kontoret. External Marketing kan tage sig af at indkøbe og opsætte pynten, og vi kan også lave en pakkekalender. Små tiltag som dit personale kan glæde sig over i løbet af december. Har du brug for en hånd til julefrokosten, så sørger vi gerne for at booke et godt sted, bestille (u)traditionel julemad og drikkevarer, arrangere transport m.m. Vi planlægger også gerne julespas, icebreakers, konkurrencer, leg, dans og musik.

Er julekortet gået af mode?

Hvis du er i tvivl, om du skal bruge tid og penge på julekort til dine ansatte, kunder, leverandører m.fl., så er vores råd, at det er en god ide. Nogle synes, at julekortet er gået lidt af mode. Men vi mener, at det er en god anledning for din virksomhed til at gøre opmærksom på sig selv. At sige pænt tak for årets samarbejde eller indsats. Flette de vigtigste budskaber og kompetencer ind. Måske nævne planer for det nye år eller et kampagnetilbud. Vi kan hjælpe din virksomheds salgsfolk med at bruge julekortet aktivt i salgsprocessen, skrive teksten og udarbejde designet. Og det er ikke besværligt at indsætte firma- eller personnavn, så kortet bliver personligt.

Julekalender på nettet

Udover at dekorere firmaets website med julemotiver på en stilfuld måde, kan du også overveje, om din virksomhed kan have gavn af en mail- eller webbaseret julekalender. Pakkerne i online julekalenderen kan være enten informationer eller konkrete gaver – eller en kombination. Under alle omstændigheder er det en god mulighed for at sprede dit firmas budskaber til nuværende og potentielle kunder 24 dage i december.


Hvis du vil vide mere

Mangler du idéer til medarbejdernes julegave? Så få inspiration hos os på 70 20 55 61 eller mail@externalmarketing.com.

Læs mere om vores erfaring med at planlægge events og oplevelser i Danmark og udlandet.

Få information om branding af din virksomhed på merchandise.