Marketing Management

Der findes lige så mange definitioner på marketing, som der findes af marketingeksperter. For os drejer marketing sig om at definere og efterkomme markedets behov på en rentabel måde.

Det holistiske marketingsyn

Vi ved, at markedsføring ikke blot skal skabe synlighed og erindring. Først og fremmest gælder det om at sælge en vare, en ydelse eller en holdning. Derfor hænger salg, marketing og kommunikation nøje sammen. Det er det, marketingfunktionen skal sikre og tage ansvar for.

Det er marketingfunktionens vigtigste opgave at støtte salget, og gøre vejen til ordren så kort som muligt. At skabe de bedste forudsætninger for at den enkelte sælger kan få succes.

Marketing skal gøde markedet med kendskab og præferencer, så virksomhedens profil og signalering matcher målgruppens købsmotiver og beslutningskriterier - såvel de tænkte, de sagte som de ubevidste. Og motivere og hjælpe salgsstaben til at høste frugterne.

Markedsføring går begge veje

Marketing er i høj grad også indadrettet. Organisationen og den enkelte medarbejder bør altid være primær målgruppe i en marketingplan. Ikke blot fordi de repræsenterer virksomheden udadtil og er vigtige "ambassadører" for værdierne, men fordi det er vigtigt at de kan "levere varen" effektivt og rentabelt.

For i sidste ende skal marketing være en betydende faktor for at styrke virksomhedens markedsposition og øge dens markedsværdi.