Vores tekstforfattere, journalister og korrekturlæsere arbejder med tekster hver eneste dag og har fingrene i mange typer og størrelser tekstopgaver. Når vi udarbejder en tekst, målretter vi den altid målgruppen og mediet. Vi har tekstens formål i fokus og formidler din virksomheds budskaber. Vi fortæller historien om, hvad der gør din virksomhed til noget helt særligt set med målgruppens øjne.
Uanset om indholdet handler om produkter, koncepter, værdier, organisationsændringer eller noget helt femte, så finder vi en interessant vinkel, som sælger din historie. Vi bruger en skrivestil, som passer til dit firma og den type tekst, som du har brug for. Vi holder den røde tråd imellem dine tekster, og hvis dit firma har faste udtryk og fagtermer, så husker vi at få dem med.
Vi skriver både korte og lange tekster. Til online og til offline. Til vidt forskellige medier og målgrupper. Til salg og til information. Og inden for alle brancher. Bl.a. …
Pressemeddelelser, artikler, nyhedsbreve, annoncer, brochurer, SEO, salg, profiltekster, slogans, kundecases, årsberetninger, kronikker, flyers, produktbrochurer, manualer, kataloger, magasiner, kampagnetekster, forretningsplaner, salgspræsentationer … og you name it.
Inden vi giver os i kast med at skrive, tager vi som regel et interview med dig eller en anden kontaktperson. Alternativt søger vi selv oplysninger om emnet. Og de andre delopgaver, som eksempelvis godkendelser, foto, layout, oversættelse, distribution mv., tager vi os også af.
Ønsker du at vide mere om tekstarbejde, så kontakt os.